Jeg ved ikke med andre, men det kommer ikke som en overraskelse for mig at det er så mange der er utilfredse. Hey, jeg er selv utilfreds med mit udseende og der er ærlig talt ikke noget nyt i at alle vi teenagere er utilfredse med alt og alle. For sådan er vi bare. Fuldstændig umulige når det kommer til selvtillid. Suk, suk, suk.
Videre i programmet! Jeg har en bruger inde på en online webside*, hvor jeg ret tit skriver med nogle andre søde piger og RS'er. Dette betyder at vi alle, eller det behøver faktisk kun at være to men det kan til tider være mere spændende når vi er et par stykker, opfinder vores egen person eller i enkelte tilfælde bruger en kendt person som evt. Harry Potter eller Isabelle Lightwood. Herefter lader vi som om at vi er denne person og derfra kommer RS som står for "Rollespil". Grunden til at jeg bringer dette på banen er, at jeg typisk laver mine personer derinde, som jeg gerne ville se ud i virkeligheden. En skjult metode hvor jeg frit kan beskrive den person jeg gerne vil være, uden at få kritiske blikke fra andre. Gad vide om der er andre der gør det? Hm.
Jeg laver også til tider, når jeg er i mit kreative hjørne, tegninger på nettet om for eksempel, mit drømmehår. Den smukkeste hårfarve jeg kan komme i tanke om, er nok rød. En unik farve. Jeg er helt vild med tanken om at have hår i samme farver, som flammerne på bålet, men jeg er samtidig dog også fyr og flamme ved tanken om blåt og/eller grønt hår. Ja, jeg skiller mig ud!
xoxoxo
Et eksempel på mit drømmehår. En rødlilla farve med to lange hårtotter foran og nakkekort hår bagved. Uhm <3
*Link til den tidligere omtalte website: WWW.gosupermodel.tv2.dk.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar